3 fordele ved træbriketter

Brændeovnen er ikke kun en hyggelig måde at opvarme på i den mørke tid. Det er i høj grad også et effektivt supplement til centralvarmen, og det kan på den måde hjælpe med at nedbringe varmeregningen. Det koster dog også brændstof at få gang i brændeovnen. Her har vi samlet tre kæmpe fordele ved at vælge træbriketter frem for alle andre muligheder på markedet i dag.

1.    Du får mere brændværdi for pengene

Fyrogspar har for et stykke tid siden lavet en undersøgelse, der viser, at man får godt fire procent mere brændværdi for pengene med træbriketter frem for brænde, hvis man forudsætter at virkningsgraden er den samme. Virkningsgraden for træbriketter vil dog altid være langt højere, fordi træbriketter brænder meget mere ensartet. Brænde har generelt store variationer i form af fugtindhold og type, og virkningsgraden for brænde afhænger derfor ofte af fyrmesterens evner i forbindelse med optænding. Tommelfingerreglen er at man kan får cirka ti procent bedre brændværdi med træbriketter. Træbriketterne er således billigere på den lange bane, selvom kiloprisen på træbriketter er betydelig højere end på brænde.

2.    Træbriketter er lettere at antænde

Det er en kæmpe udfordring at tænde op i pejsen med brænde. Det kræver tålmodighed og dygtighed – og endnu mere, hvis der er tale om de svære brændetyper som f.eks. ask eller eg. Træbriketter er ensartede og af høj kvalitet og de er letantændelige. De brænder også ved en højere temperatur end brænde, og det gør at forbrændingen næsten altid bliver fuldstændig. Træbriketterne er på den måde også bedre for miljøet, da de giver en mere komplet og dermed renere forbrænding.

3.    Træbriketter er nemmere at opbevare.

Træbriketterne er nemme at opbevare og fylder meget mindre end kløvet brænde med oftest uregelmæssige former. Det er derfor muligt at købe store mængder at træbriketter ad gangen uden at man oplever problemer med opbevaringen af dem. Det samme kan ikke siges om brænde, hvor man oftere skal ud og købe ind, så man altid har til brændeovnen.

 

Selvom der udelukkende er fordele ved træbriketter, så er der også én væsentlig ting, man skal være opmærksom på. Brændefyring og en knitrende pejs er synonym med dansk hygge. Det er derfor i sidste ende en afvejning af, hvad man er til: traditionel hygge med knitrende pejs eller billig opvarmning med træbriketter.

 

This entry was posted in Varmeforsyning. Bookmark the permalink.